Max 40 tons totalvægt i Sverige

Over weekenden er der kommet meldinger om, at det svenske politi har taget flere danske lastbiler omkring Helsingør. Lastbilerne der har vejet over 40 tons totalt, er enten blevet sendt tilbage med Helsingør-Helsingborg færgen, eller fået påbud om aflæsning inden de må køre videre. Derudover bliver der udskrevet bøder.

Det er nu kommet frem, at det svenske politi henviser til en dom der er afsagt af svensk højesteret, hvor et EU-direktiv foreskriver max 40 tons ved internationale transporter. Denne dom stopper for den ellers normale praksis med at Danske, Svenske og Norske lastbiler krydser grænserne med op til 48 tons totalvægt, der ellers i forvejen er tilladt ved national kørsel.

Der er blevet udstedt bøder på 30.000 og vi ser os derfor nødsaget til at sænke vores totalvægt. Hvor vi før har kunnet laste 30 tons på vore lastbiler, kan vi nu laste 8 tons mindre.

Vi har været i tæt kontakt med vores brancheorganisation Dansk Transport og Logistik, og de håber på en snarlig løsning. Der skulle være lagt pres på fra både danske og norske ministre, for at finde en hurtig løsning. Det kan blive rigtig dyrt for erhvervslivet det her!

Det værste er at det bornholmske erhvervsliv bliver ramt ekstra hårdt. Længe har man kæmpet for en sen færgeafgang til Ystad, for at det gods der ikke kan nå med til Køge, kan køres over Sverige. Fra nu af kan disse også kun have en totalvægt på 48 tons, hvilket både vil ramme slagteri, mejeri og en hel del flere. Og ved man hvor hård en belastning fragtprisen i forvejen er for det bornholmske erhvervsliv, så gør det her det på ingen måde bedre.

Lige så snart der er nyt, vil vi selvfølgeligt skrive det her inde!