Forfatterarkiv: admin

Vi lukker forretningen – ved udgangen af marts

Pr 11/3 tager vi ikke imod nye ordre, tak for opbakningen til det sidste.

Kære Kunde 

Tak fordi du/I har gjort brug af vores transportservice.  

En stor del af vores forretning, har været bygget op omkring transport og salg af produkter til minkindustrien den ene vej, og fragt til og fra Bornholm den anden vej.  

Siden nedlukningen af minkerhvervet i Danmark, har vi forsøgt at tilpasse os den nye virkelighed. Desværre har det ikke være muligt at komme i nærheden af noget rentabelt. Vi bliver derfor nødt til at lukke vores virksomhed ned, som den har set ud indtil i dag. 

Alle ansatte er opsagt, og de sidste forlader skuden i slutningen af marts. Vi vil forsøge at leve op til vores forpligtigelser indtil da, men vi har også givet chaufførerne mulighed for at smutte tidligere, såfremt de kan finde andet, for at de kan komme værdigt videre. 

På samme måde med jer kunder, vi håber at kunne yde samme service frem til slutningen af marts, men kontakter jer nu, for at bede jer om at finde en ny transportør herefter. Vi beklager meget de udfordringer det kan medføre, men på nedenstående liste har vi nævnt de umiddelbare kollegaer i branchen, vi tænker der kan være behjælpelige. Vi håber dog, at I så vidt muligt, vil gøre brug af os mens vi stadig har medarbejdere ansat.  

Har I, eller jeres nye transportør spørgsmål i forhold til dette, så vil vi gerne forsøge at være behjælpelige. Vi ønsker at I kommer godt videre, og takker for et godt samarbejde. Sidste mand forlader skuden den 23. Marts 2022

Transportører til og fra Bornholm: 

BHS Logistics  

Den umiddelbart største og bredeste transportør. Lige fra stykgods, pallegods til walkingfloor-, kran- og entreprenørkørsel.  

Kontaktoplysninger: 56 93 15 00 – mail@bhslogistics.dk 

HGN Transport 

Mindre transportør der både gør det indenfor stykgods, pallegods og specielt gør det meget indenfor transport af farlig gods.  

Kontaktoplysninger: 56 48 62 80 – stine@hgn-transport.dk 

Ole Holm Transport 

Større transportør der både gør det indenfor stykgods, pallegods og specielt er stærke på transport af fødevarer. 

Kontaktoplysninger: 56 95 04 18 – brian@ole-holm.dk 

Lager og logistikfaciliteter på Bornholm

SonnesLagerTerminal.dk

Billigere fragtpriser til Bornholm

Det er med glæde, at vi i dag kan følge med i mediernes omtale af en ny politisk aftale, der i særdeleshed har indflydelse på Bornholm.

Indtil videre er det kommet frem, at aftalen betyder at færgeprisen på godstransport, vil falde med 80%. Det er et rigtig højt tal, en rigtig høj procentdel, og det vil selvfølgeligt komme alle vores kunder til gode, og dermed Bornholm.

Som bornholmsk transportfirma har vi gang på gang været vidne til, hvordan forskellige opstartsprojekter med udsigt til skabelsen af mange arbejdspladser er strandet, alene på det grundlag, at fragten var for høj. Det er simpelthen så meget dyrere at placere en produktionsvirksomhed på Bornholm, end hvis firmaet placerer sig på Sjælland. Det ændrer sig nu. Ligeledes konkurrenceevnen for de virksomheder der allerede er placeret her nu.

Var det ikke fordi vi skulle svare på mails i dag, så ville hænderne nok blive i vejret. Det er virkelig godt det her!

Lige så snart at dette bliver indført, vil du som kunde kunne se en ændring på vores afregning.

Der er mere info at læse her:

TV2 Bornholm: Billigere at sejle varer til Bornholm

Bornholms Tidende: Fragt 80 pct. billigere

Følg vores sneplov!

Ikke nok med at vi fragter gods til og fra Øen, vi har også en lastbil der står standby som sneplov.

Der er nu lovet snestorm, og vi har igen vores side SneStatus.dk oppe at kører, hvor man kan få opdateringer om situationen på vejene fra sneploven. Men til forskel fra tidligere, hvor det kun var sneploven der kunne opdatere, kan man nu også selv opdatere hvis man er bruger af Twitter.

På den måde håber vi at vi kan være Bornholmerne behjælpelige med at komme sikkert frem i trafikken.

Bornholm rundt på 15 minutter

Vi er meget stolte af vores flotte Ø, der også er et udsøgt turistmål. Selv om vi ikke fragter turister til Bornholm, så vil vi med denne video gerne vise hvor smuk Bornholm er, selv i efterårsfarver. Her kan man på kun 15 minutter, komme hele Øen rundt. Fra færgens ankomst til færgens afgang.

Det er her vigtigt at nævne hvis nogen af jer besøgende er i tvivl: Ja, optagelsen er spolet frem, det er ikke vores lastbiler der kan køre så hurtigt! :-)

Optagelsen blev lavet lørdag den 10. November 2012, i en af vores Volvo FH Trækkere.

Udnyt gerne muligheden for at vælge klippet i bedste kvalitet, 1080p HD, det giver det flotteste resultat!

Svenskerne overgiver sig

Som vi skrev tidligere på måneden, er Svensk Politi begyndt at håndhæve et forbud mod at køre med over 40 tons totalvægt ved international kørsel. Det ser nu ud til at der er fundet en løsning, og at der fra den 4. September skulle være normale tilstande igen.

Eftersigende skulle store virksomheder som Arla, Volvo, hele den svenske træ og papirindustri med videre, have lagt et uhyggeligt stort pres på den svenske regering, hvilket har ført til den hurtige reaktion.

Vi er selvfølgeligt glade for den hurtige løsning, og er klar til igen at kører med store læs for jer, vores kunder.

Om løsningen skriver Dansk Transport og Logistisk: Normale tilstande på svenske veje såfremt det skulle have interesse.

Transport af rumkapsel

Som en af de få transportører i verden, har vi erfaring med transport af raketter og rumkapsler!

Igen i år har Copenhagen Suborbitals sendt raketter og andet op udfor Bornholms kyst.  Vi har stået for transporten til og fra Bornholm, hvilket gør at vi har opbygget en helt unik erfaring!

Så har du en raket, eller andet der skal ud i rummet, så er du selvfølgeligt velkommen til at kontakte os.

 (Du er selvfølgeligt også velkommen til at kontakte os, såfremt det “bare” er en normal forsendelse til eller fra Ø’en.)

Max 40 tons totalvægt i Sverige

Over weekenden er der kommet meldinger om, at det svenske politi har taget flere danske lastbiler omkring Helsingør. Lastbilerne der har vejet over 40 tons totalt, er enten blevet sendt tilbage med Helsingør-Helsingborg færgen, eller fået påbud om aflæsning inden de må køre videre. Derudover bliver der udskrevet bøder.

Det er nu kommet frem, at det svenske politi henviser til en dom der er afsagt af svensk højesteret, hvor et EU-direktiv foreskriver max 40 tons ved internationale transporter. Denne dom stopper for den ellers normale praksis med at Danske, Svenske og Norske lastbiler krydser grænserne med op til 48 tons totalvægt, der ellers i forvejen er tilladt ved national kørsel.

Der er blevet udstedt bøder på 30.000 og vi ser os derfor nødsaget til at sænke vores totalvægt. Hvor vi før har kunnet laste 30 tons på vore lastbiler, kan vi nu laste 8 tons mindre.

Vi har været i tæt kontakt med vores brancheorganisation Dansk Transport og Logistik, og de håber på en snarlig løsning. Der skulle være lagt pres på fra både danske og norske ministre, for at finde en hurtig løsning. Det kan blive rigtig dyrt for erhvervslivet det her!

Det værste er at det bornholmske erhvervsliv bliver ramt ekstra hårdt. Længe har man kæmpet for en sen færgeafgang til Ystad, for at det gods der ikke kan nå med til Køge, kan køres over Sverige. Fra nu af kan disse også kun have en totalvægt på 48 tons, hvilket både vil ramme slagteri, mejeri og en hel del flere. Og ved man hvor hård en belastning fragtprisen i forvejen er for det bornholmske erhvervsliv, så gør det her det på ingen måde bedre.

Lige så snart der er nyt, vil vi selvfølgeligt skrive det her inde!